How to Make Pour Over Coffee - Bean Bros.

Sådan laver du pour over-kaffe

Sådan laver du pour over-kaffe

Brygning af pour over-kaffe

Pour over-teknikken er perfekt til dig, der virkelig vil eksperimentere med din kaffebrygning. Metoden har så mange variabler, at du kan finpudse din proces og skrue på temperatur, hældehastighed og malingsgrad, indtil du har din ultimative kop kaffe. Kunsten bag pour over handler om præcision.

Selvom du skal bruge flere stykker udstyr for at lave kaffe på denne måde, er det en overraskende enkel proces. Du skal bruge en pour over-dripper, nogle filterpapirer, en svanehalskedel, en vægt, en karaffel samt filtreret vand og hele bønner af specialty coffee.

Hario V60

Vi anbefaler, at du bruger Hario V60-dripperen til pour over-kaffe. Den er utrolig enkel, men virkelig effektiv. Dripperen fås både i plast og keramik. Den eneste forskel mellem materialerne er, at den keramiske dripper holder på noget af kaffens varme, hvilket giver en mere ensartet brygning. Begge versioner har riller på indersiden, som også hjælper med at brygge kaffen ensartet.

Pour over er genialt, hvis du kun laver kaffe til dig selv, eller hvis du kan lide at prøve mange forskellige bønner. Du behøver ikke at svine en hel maskine til – du smider bare filterpapiret ud bagefter og kan starte forfra med en anden kaffe, hvis du har lyst.

Herunder har vi samlet en vejledning i pour over-kaffe, så du selv kan prøve processen.

Hario V60

Bryggeguiden: Sådan laver du pour over-kaffe

Bryggeguiden: Sådan laver du pour over-kaffe

1: Mal dine kaffebønner

Start med at afveje 21 g kaffebønner. Det er nok til ca. tre kopper.

Derefter skal bønnerne males. Til pour over i Hario V60 anbefaler vi en mellemfin malingsgrad (på Wilfa Uniform anbefaler vi indstilling 25-27, på en Varia VS3 anbefaler vi 9). Bryggetiden er nemlig kun omkring to et halvt minut, så kaffen skal være malet fint nok til, at smagen kan trække ud på relativt kort tid.

I denne guide bruger vi Uniform Silver-kværnen på indstilling 25.

2: Gør dit bryggeudstyr klar

Sæt derefter karaflen på din kaffevægt og V60-dripperen ovenpå. Varm dit filtrerede vand (eller flaskevand) op til 93 °C. Det er den ideelle temperatur til pour over-kaffe.

Læg et filter i dripperen, og gør det forsigtigt vådt ved at hælde lidt vand ud over det hele. Så får din kaffe ikke smag af papir, og det hjælper også med at gøre brygningen mere ensartet.

Hæld vandet ud af karaflen, når filteret er vådt, og sæt udstyret op igen. Sørg for, at vægten er nulstillet, og at du har en timer ved hånden. Kom den malede kaffe i filteret.

2: Gør dit bryggeudstyr klar

2: Gør dit bryggeudstyr klar

3: Hæld vand på, og lad kaffen bloome (00.00-00.30)

Start timeren, og hæld langsomt 40 g vand i dripperen. Hæld i cirkler, så du starter i midten af kaffen og arbejder dig ud mod kanten af filterpapiret. Pas på, at der ikke kommer vand ned på den anden side af filteret, da det vil udvande din kaffe. Lad kaffen bloome i 30 sekunder.

4: Hæld mere vand på, og vent et par sekunder (00.30-01.00)

Hæld derefter mere vand på, op til 170 g, i løbet af de næste 5-10 sekunder. Igen skal du sørge for at hælde i cirkler.

4: Hæld mere vand på, og vent et par sekunder (00.30-01.00)

4: Hæld mere vand på, og vent et par sekunder (00.30-01.00)

5: Hæld mere vand på igen (01.00-01.40)

Hæld mere vand på, denne gang op til 250 g inden for 5-10 sekunder. Mens du hælder, skal du denne gang gå helt ud til kanten af kaffefilteret, så kaffesengen nedenunder bliver jævn, og ekstraktionen bliver ensartet. Igen skal du hælde i cirkler.

6: Hæld resten af vandet på (01.40-02.30)

Til sidst hælder du den sidste portion vand på, som er 100 g. Hæld vandet på inden for 5-10 sekunder, og gå ikke helt ud til kanten denne gang.

6: Hæld resten af vandet på (01.40-02.30)

6: Hæld resten af vandet på (01.40-02.30)

7: Du er færdig med at hælde!

Nu har du hældt alt vandet på, og kaffen er løbet gennem filteret. Giv udstyret et par minutter til at køle af, før du skænker dig din bedste kop.

8: Eksperimentér!

Nu har du brygget en skøn kop pour over-kaffe. Men hvem ved, om den rammer præcis din smag? Det fantastiske ved pour over er, at du kan eksperimentere i hvert eneste trin af processen. Prøv noget lidt anderledes, næste gang du tager din V60 frem!

Du kan for eksempel eksperimentere med forskellige malingsgrader. Vælger du en finere maling, kommer kaffebønnernes sødme mere frem, og du får en fyldigere, næsten chokoladeagtig profil. En grovere maling giver derimod en kop kaffe, der er mere syrlig og frugtig. Find ud af, hvad du foretrækker, ved selv at teste forskellige kombinationer af teknikker.

Brygger du kaffe ved lavere temperatur, går brygningen desuden langsommere. Det betyder, at smagen sandsynligvis bliver mere fyldig. Men hvis temperaturen er for lav, får du sandsynligvis ikke trækket nok smag ud.

8: Eksperimentér!

Ofte stillede spørgsmål om pour over-kaffe

Hvad er forskellen på pour over-kaffe og kaffe fra en kaffemaskine?

Pour over-kaffe kan virke ret lig kaffe fra en filterkaffemaskine, da de har mange ting til fælles.

En kaffemaskine bruger også et filter og en kegleformet brygger. Men med en kaffemaskine lader du maskinen styre brygningen for dig. Det er genialt, når det skal være nemt – du fylder bare maskinen med vand og kaffe, og så brygger den for dig. Til gengæld får du måske ikke den samme præcision, da processen er automatiseret.

Der findes dog nogle fantastiske kaffemaskiner, som går all in på præcision. For eksempel Wilfa Precision Coffee Brewer (navnet siger det hele), som fungerer som en pour over-kaffemaskine. Den er et godt valg, hvis du synes, pour over er for langsomt, og ikke vil bruge lang tid på at lave kaffe.

Hvad er et skema over bryggeforhold til pour over?

Et sådant skema fungerer som en beregner for bryggeforholdet til pour over og sikrer, at du får den rigtige kombination af vand og kaffe.
Skemaerne følger forholdet 1:15, også kendt som kaffens gyldne forhold. Da det handler om, hvor meget kaffe og vand du skal bruge, er det nogenlunde det samme på tværs af bryggemetoder. Forholdet mellem kaffe og vand i en kaffemaskine er det samme som til pour over.
Opskriften ovenfor bruger 21 g kaffe til 350 g vand (40 g + 130 g + 80 g + 100 g), hvilket giver et forhold på ca. 1:16,7 – lidt lettere end tommelfingerreglen på 1:15.

Kan man lave pour over-kaffe uden en dripper?

Dripperen er en uundværlig del af pour over-kaffe. Derfor anbefaler vi ikke at lave det uden en dripper. V60-dripperen er meget prisvenlig, især plastikversionen.

Kan man lave pour over-kaffe uden en vægt?

Det er muligt at lave pour over-kaffe uden en vægt, men du får ikke den samme præcision, som hvis du havde en. I stedet for en kaffevægt kan du bruge en spiseske til at afmåle den malede kaffe. Det er dog lidt besværligt, da du sandsynligvis ender med at male lidt mere kaffe end nødvendigt for at have nok.

Leder du efter en anden måde at afmåle kaffebønner på uden en vægt, er det godt at vide, at hver kaffebønne vejer ca. 132,5 mg.

Et præcist forhold mellem kaffe og vand i gram er vigtigt, fordi det sikrer, at din kaffe smager lige godt hver gang.

Hvor mange gram malet kaffe er der i en spiseske?

Der er ca. 5 g malet kaffe i en spiseske. Det er selvfølgelig kun et omtrentligt tal, som kan variere mellem 4 g og 7 g. Det er bedre at afmåle malet kaffe end hele bønner, så du kan få en rigtig, struget spiseske.

Kan man lave pour over-kaffe uden en svanehalskedel?

Med en svanehalskedel kan du fordele vandet over kaffen på den mest præcise måde. Du får kontrol over hældehastigheden og over, præcis hvor på kaffen vandet rammer. Du kan godt bruge en almindelig kedel, hvis du vil, men så skal du være meget omhyggelig med, hvordan du fordeler vandet.

Hvordan laver man iskaffe uden en kaffemaskine?

Pour over er en genial måde at lave iskaffe på uden en kaffemaskine. Når du har fulgt trinene ovenfor, serverer du bare kaffen over is og nyder den. French press-kaffe er en anden god måde at lave iskaffe på.

Hvilken kaffe skal man bruge til pour over?

Det bedste er altid at spørge din barista, hvilke kaffebønner der er bedst til pour over. Men når du bestiller online, er den bedste måde at finde bønner til pour over på at finde ud af, hvilken slags kaffe du foretrækker.
Kan du lide den kraftige, fyldige smag af mørkristet kaffe, eller foretrækker du mere blomstrede noter? Generelt kan du ikke gå galt i byen med lysristet kaffe (som er sådan, vi rister) eller kaffebønner fra lande som Etiopien, Kenya eller Costa Rica. Men det er svært at pege på ét brand eller én ristning som en generel regel, da alles smag er forskellig.

Det bedste råd? Eksperimentér! Hvis du ikke har én bestemt ristning, du elsker, er du åben for at finde den. Eller spørg dine kaffeentusiastiske venner. De har helt sikkert prøvet pour over og fortæller gerne om det.

Og kan du bruge formalet kaffe til pour over? Selvfølgelig, men den smager ikke det samme som friskmalede kaffebønner. Jo friskere bønnerne er ristet og malet, jo bedre smager de!